Byg hus: 10 ting du bør vide

 

At bygge hus er et stort og komplekst projekt. Det kan virke som en uoverskuelig proces, hvis det er første gang, du skal i gang med sådan noget. Vi har på Bygge.dk samlet 10 tips, der vil hjælpe dig med planlægning, gennemførelse og færdiggørelse. Derudover får du tips til, hvordan du kan finde den rette entreprenør.

Vil du indhente tilbud på opgaven? Få op til 3 uforpligtende tilbud her.

Bygge hus

Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge hus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

1. Start planlægningen tidligt

Hvis du allerede har grunden klar, kan du regne med, at det tager mindst et år fra den første kontakt med arkitekten, indtil huset er helt færdigt. Processen kan for eksempel forløbe sådan her:

Fire til seks måneder: Udarbejdning af tegninger og ansøgningsgrundlag med arkitekten. Dette inkluderer også ansøgning til kommunen.

To til tre måneder: Indhente og vurdere tilbud fra entreprenør.

Bygge.dk anbefaler at indhente tilbud fra mindst tre forskellige entreprenører. Hvis alle entreprenørerne er seriøse og godt kvalitetssikrede, er det normalt nok at kontakte tre forskellige firmaer.

En til to måneder: Grundearbejde: Dette inkluderer udgravning og eventuelle boringer/sprængninger. Tiden, det tager at klargøre grunden til byggeri, afhænger af terræn og fremkommelighed.

En til to måneder: Sokkel og andet betonarbejde. Afhængigt af, hvor stor en del af dit hus, der skal bygges i beton, kan denne del af processen også tage længere tid.

To til fire måneder: Når soklen er opført, skal tømrerne bygge det, man kalder råbyggeriet. Det vil sige, at hovedstrukturerne af byggeriet opføres, og konstruktionen sikres mod vejr og vind. Dette trin vil tage betydeligt kortere tid, hvis du har valgt en entreprenør, der bygger med elementer.

Fra tre måneder: Det sidste trin før færdiggørelse omfatter det resterende indvendige arbejde. Dette gælder blandt andet resterende tømrerarbejde, VVS, elektrikerarbejde, ventilation, gulvlægning og maling.

Begynd med at lægge en tidsplan. Den bør være detaljeret, og du må huske at indregne plads til forsinkelser og fleksibilitet. Dette vil hjælpe dig med at få dannet et realistisk billede af, hvornår du kan forvente, at huset står færdigt. Derudover vil alt videre koordineringsarbejde gå lettere, hvis du allerede har overblik over de forskellige dele af processen.

2. Find ud hvilken slags hus du vil bygge

Når du skal bygge hus, vil noget af det første, du skal tage stilling til, være hvordan huset skal se ud. I grove træk har du valget mellem at bygge i traditionel eller moderne stil. Dertil er der en del familier, der ønsker at bygge i mere specifikke stilretninger.

Hvis dette ikke er noget, du allerede har gjort op med dig selv, kan det være klogt at gøre det, før du kontakter en arkitekt, så de kommer hurtigere frem til en løsning.

3. Find en arkitekt

Arkitektens opgave er at skaffe dig og din familie et hjem, der er personligt tilpasset netop jer. Derudover skal byggeriet fungere bedst muligt på grunden, I har valgt. Uafhængigt af byggestil, arbejder arkitekten med at skabe en løsning, der både er visuelt tiltalende og samtidigt opfylder alle funktionelle krav, I måtte have. Dertil udfører arkitekten grundlaget for ansøgningen til kommunen.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge hus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

4. Find ud af hvor du kan foretage besparelser

For mange er det at bygge hus måske det dyreste projekt i livet hidtil. Så det er klogt at være klar over, hvor du kan spare, hvis det er behov for det.

Det første, der kan være klogt at tænke på, er hvor stort et hus, du har behov for.

Tænk gerne smarte og pladseffektive løsninger. De dyreste rum kommer til at blive bad og køkken, så begræns antal og størrelse på dem, hvis du har et stramt budget.

Hvilken standard og hvilke slags materialer, boligen udføres i, vil også have meget at sige for den samlede pris på byggeriet. Højere standard vil selvfølgelig blive dyrere, end hvis du vælger nemmere løsninger. Dette gælder både større og mindre udgiftsposter. Du kan spare meget, hvis du sætter dig ind i, hvad de forskellige producenter tilbyder og holder dig opdateret på tilbud og kampagner. Dette gælder både udvendig beklædning og tag og indvendige materialer, overflader og løsninger. Det samme gælder valg af tekniske løsninger til boligen.

Husk også, at det stort set altid vil være billigere at vælge eksisterende løsninger, du kan købe i butikkerne fremfor pladsbyggede specialløsninger som skal udvikles af arkitekt eller indretningsarkitekt. Dertil vil valget af entreprenør have meget at sige for den samlede pris på byggeriet. Du kan også spare penge på selv at gøre en indsats, så længe kvaliteten af arbejdet er tilstrækkeligt høj.

5. Sæt tid nok af til at indhente tilbud

Sæt god tid af til udbudsprocessen. Efter du er kommet i kontakt med en entreprenør, tager det ofte noget tid, før firmaet har mulighed for at komme på inspektion. Dertil kan det tage 3-6 uger, før du får et tilbud. Før du har en færdig kontrakt, der er klar til underskrivning, kan det tage yderligere nogle uger.

6. Find en passende entreprenør til netop dit projekt

At vide hvad man skal se efter, når man skal vælge en entreprenør, kan være krævende som ufaglært privatperson. For at gøre opgaven mindre overvældende har vi lavet en liste over de vigtigste kriterier:

Først og fremmest bør alle entreprenører, du vurderer tilbud fra, have godkendelser og forsikringer i orden. De fleste godkendelsesordninger i Danmark er frivillige, men fungerer alligevel som kvalitetsstempler.

For at undgå at måtte vente unødvendigt længe med at gå i gang, kan det være klogt at foretage en vurdering af firmaets kapacitet. Dette gælder både for, hvornår de har mulighed for at begynde, og hvor stor kapacitet de har i forhold til gennemførelse og færdiggørelse. Hvis firmaet er fuldt booket lang tid fremover eller kun kan arbejde med halv kapacitet på dit projekt, kan det betale sig at overveje et andet firma.

Det er altid klogt at finde ud af, hvorvidt firmaet har gode referencer. Mange entreprenører har skriftlige referencer tilgængelige på nettet. Når du skal i gang med et så stort projekt som at bygge hus, er det klogt at bede om at få referencer, du selv kan ringe til. Så kan du spørge om, lige hvad du vil, og du forsikrer dig om, at referencen er troværdig.

Økonomisk soliditet vil sige, hvorvidt firmaet kan tåle tab eller nedgang. Det er klogt at tage visse forholdsregler, sådan at du ikke ender med en entreprenør, der er i fare for at gå konkurs i løbet af byggeperioden eller i garantiperioden. Du kan få et indtryk af firmaets økonomiske soliditet ved at tjekke virksomhedens regnskab på nettet, men du får de sikreste resultater igennem en kreditvurdering.

Vælg en entreprenør, du kommunikerer effektivt og ordentligt med, som du også kommer godt ud af det med. Hvis kommunikationen fungerer dårligt, kan det medføre meget irritation og muligvis også forsinkelser eller misforståelser.

Dertil er pris selvfølgelig en vigtig faktor, når man skal vælge en entreprenør. Vi anbefaler, at du opsætter en detaljeret oversigt i et regneark, så du ikke ender med at sammenligne tilbud, der dækker forskellige opgaver.

Når det gælder pris, er det selvfølgelig ikke sådan, at det billigste er det bedste. Når du skal bygge hus, er det mindst lige så vigtigt at sørge for, at kvaliteten på det udførte arbejde er høj. Hvis du for eksempel ender med at måtte bruge tid og kræfter på en garantisag for at få udbedret noget, der er gået i stykker, vil det bedre kunne betale sig at skaffe nogen, som gør arbejdet ordentligt i første omgang.

I Bygge.dk arbejder vi dagligt med kvalitetstjek af entreprenører. Vi kontrollerer samtlige af disse punkter hos alle entreprenører i vores database. Hvis du ønsker gratis hjælp til at indhente uforpligtende tilbud, kan du registrere dit projekt på Bygge.dk, så har du én ting mindre at tænke på.

7. Sørg for at få udarbejdet detaljeret projektering

Efter du har udviklet tegninger med arkitekten, skal du normalt også udvikle en projektbeskrivelse eller en detaljeprojektering. Denne udføres normalt af arkitekten, eventuelt i samråd med rådgivende ingeniør eller for eksempel interiørarkitekt. Projekteringen indeholder typisk:

  • Arbejdstegninger: Dette er mere detaljerede tegninger end dem der blev benyttet i ansøgningen til kommunen. De er gerne i skala 1:50 og beskriver i detaljer, nøjagtigt hvordan de forskellige dele af huset skal bygges.
  • Dør- og vinduesskema: Viser hvilken type døre og vinduer, du ønsker de forskellige steder i huset.
  • Rumskema: Rummæssig oversigt som beskriver alt fra tekniske ting som belysning og opvarmning, til hvad slags gulv-og vægbeklædning, der skal være hvor.

Jo mere detaljeret projekteringen er, desto mere nøjagtige er priserne, du vil modtage som sammenligningsgrundlag i udbudsprocessen. Dertil vil du som kunde få det bedst mulige detaljerede indtryk af, hvilket arbejde der skal udføres. Dette vil hjælpe dig, når du skal tilse, at arbejdet går, som det skal.

8. Skriv en tydelig kontrakt og fremgangsplan

Når du skal skrive kontrakt med entreprenøren eller entreprenørerne, bør du sørge for, at den er detaljeret nok til, at der ikke opstår uenigheder. Den burde også være tydelig for, hvem der skal udføre hvilke opgaver til hvilken tid. Det er også vigtigt, at kontrakten tager stilling til, hvordan eventuelle forsinkelser, pristillæg eller ændringer i projekteringen skal håndteres.

Sæt dig gerne ned med entreprenøren og bed om at få udarbejdet en mere detaljeret fremgangsplan. I tillæg til datoerne som står i kontrakten (ofte opstart og slutdato), kan I aftale andre holdepunkter. Dette kan for eksempel være, når grundarbejdet skal være færdigt, når betonarbejdet skal være færdigt, dato for råbyggeri eller færdige vådrum. Dette gør det lettere for dig som ufaglært at skulle holde øje med, hvorvidt arbejdet går som det skal.

9. Besøg byggepladsen ofte

Besøg grunden ofte, såfremt du har mulighed for det. Dette gør, at du kan holde øje med, at det skrider frem, som det skal i henhold til fremgangsplanen. Sørg også for at opretholde tæt og god dialog med entreprenøren(e).

10. Husk at gennemføre slutinspektion

På et stort projekt, som et hus vil være, anbefales det i høj grad at lade en ekstern fagperson udføre denne inspektion. Det byggetekniske vil ofte være så kompliceret, at du ikke selv har overblik, eller mulighed for at mene noget om kvaliteten på arbejdet. Denne fagperson (for eksempel en tilsynsmand) sørger for at alt er gennemført som planlagt, uden fejl og mangler. Skulle det vise sig at noget ikke holder, har du ret til at tilbageholde den sidste del af kontraktsbeløbet.

Få pristilbud på arbejdet? Få op til 3 uforpligtende tilbud her.

Kom i gang med entreprenøren

Hvis du har arkitekttegninger klar og ønsker at komme i kontakt med lokale entreprenører, kan du med fordel anvende Bygge.dk.

Bygge.dk er en tjeneste, der forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer, og forbinder dig med entreprenører, der er kvalificeret til at håndtere dit projekt. Hvis du registrerer dit projekt i dag, tager vi kontakt til dig for en uforpligtende gennemgang over telefonen.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge hus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

Flere artikler:

Kom i gang

Find fagfolk til byggeri og renovering. Modtag flere uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt.