Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.
Forskalling? Få 3 tilbud
Det tager kun et minut og er helt uforpligtende
1. Afsæt tid til planlægning
Dette punkt gælder alle byggeprojekter uanset størrelse. Forberedelserne, du laver, skaber grundlaget for hele byggeprocessen. Lav derfor en grundig projektbeskrivelse. Sørg også for, at dokumenter og tegninger er så nøjagtige og detaljerede som muligt. På den måde er det nemmere for alle parter at vide, hvilket arbejde, der skal udføres. Desuden giver det dig en bedre oversigt og forståelse for dit eget projekt. Opstil gerne et budget og en tidsplan, som er både detaljeret og realistisk. På den måde øger du chancen for, at projektet er i tråd med din egen økonomi, og at det bliver udført inden for de tidsrammer, du har bestemt. Det kan også være værd at inkludere en professionel håndværker i planlægningsfasen: Denne person vil kunne give råd til, hvordan du kan gennemføre projektet effektivt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
2. Vær ude i god tid
For at kunne lave de nødvendige forberedelser, betaler det sig at starte planlægningen i god tid. Jo mere, du beregner til forberedelser, desto nemmere bliver det at gennemføre projektet effektivt og vellykket. At være ude i god tid gør det også lettere at håndtere eventuelle uforudsete problemer undervejs i projektet. Derudover øger det chancerne for, at du hyrer en kompetent og erfaren entreprenør. Mange håndværkere kan være optaget flere måneder ud i fremtiden. Hvis du har mulighed for at indgå en aftale i god tid, er der derfor større chancer for at finde et firma, der virkelig kan sit fag.
3. Glem ikke forarbejdet
Et byggeprojekt indebærer ofte en del forarbejde. Skal du for eksempel støbe et fundament, skal du på forhånd planere terrænnet, sikre det og lægge en drænende masse for at forhindre fugtskader. Det er svært at forudse, hvad der gemmer sig under jorden, før man begynder at grave. Hvis forholdene i grunden er anderledes end først antaget, kan det ændre på hele projektet. Løs jord og ler kan gøre det vanskeligt at lave et traditionelt fundament. Hvis arbejdet er meget omfattende, skal du også tænke på, om byggepladsen er nemt tilgængelig for byggemaskiner og betonvogne. De kan være både tungere og bredere end almindelige køretøjer, og du skal derfor undersøge, om vejen tåler belastningen.
4. Find gode håndværkere
Hvis du ikke har ledet et byggeprojekt tidligere, kan det være svært at vide, hvordan du finder de rette fagfolk. Internettet vil derfor være et naturligt sted at starte: Der er dog ingen garanti for, at firmaerne, man finder, holder en høj kvalitet. Selvom mange firmaer har referencer fra tidligere kunder på deres side, er dette noget, de selv har valgt af publicere. Det står nemlig firmaerne frit for, om de vil publicere de anmeldelser, som er mest gunstige for deres omdømme og forretning.
Godkendelsesordninger er derimod et langt mere pålidelige tegn på god kvalitet. De fleste godkendelser i Danmark er frivillige, men er alligevel et godt kvalitetstegn. Det kan også godt betale sig at undersøge firmaets økonomi. Så sikrer du dig, at entreprenøren ikke er i fare for at gå konkurs i løbet af projektet.
For at gøre det nemmere for dig som bygherre at finde kvalificerede håndværkere, har vi hos Bygge.dk samlet erfarne og kvalitetssikrede entreprenører på ét sted. Registrerer du dit projekt hos os, sætter vi dig i kontakt med en aktør, som har kompetencerne og ekspertisen, du har brug for. Bygge.dk er en tjeneste, der forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Vi tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer, og sætter dig i kontakt med entreprenører, som er velkvalificerede til at kunne håndtere dit projekt.
5. Modtag tilbud fra flere aktører
Sørg for at indhente tilbud fra flere entreprenører. På den måde kan du sammenligne de forskellige priser. Så ved du, at du takker ja til konkurrencedygtige priser. Det forholder sig dog ikke sådan, at den billigste altid er den bedste. Hvis du modtager et tilbud, som har en væsentligt lavere pris end resten, er det grund nok til at være forsigtig. Lavere priser betyder som regel, at firmaet laver visse besparelser, som typisk sker på bekostning af materialer og ansatte med de fornødne kvalifikationer. Vær også opmærksom på, hvad der faktisk er inkluderet i tilbuddet. I nogle tilfælde er det bygherrens ansvar at skaffe materialer, mens det andre gange er inkluderet fra entreprenørens side. I nogle tilfælde kan entreprenøren også forvente, at alt er klart når håndværkeren dukker op. Andre tilbud kan dog have alt ovenstående inkluderet.
Forskalling? Få 3 tilbud
Det tager kun et minut og er helt uforpligtende
6. Lav en god kontrakt
Sørg for at lave en grundig kontrakt med håndværkeren. Det vil være en fordel for begge parter, hvis I har en fælles opfattelse af, hvordan projektet skal gennemføres. Udarbejd derfor en detaljeret og nøjagtig projektbeskrivelse. Aftal også gerne, hvordan I skal håndtere eventuelle forsinkelser, pristillæg eller uforudsete problemer. Det kan eksempelvis vise sig, at forholdene på grunden er anderledes end først antaget – eller at dårligt vejr kan gøre det vanskeligt at arbejde udendørs. Er I derfor enige på forhånd om, hvordan sådanne situationer skal håndteres, undgår I konflikter.
7. Vær omhyggelig med budgettet
Det kan være svært at holde styr på økonomien undervejs i et byggeprojekt. Hvis du har lagt et detaljeret budget, er det nemmere for dig at skabe en oversigt over omkostningerne. Det vil også gøre det nemmere at håndtere eventuelle ekstraudgifter, der måtte opstå undervejs. Måske er der andre steder i dit budget, hvor du kan lave besparelser og justeringer. Afsæt desuden gerne en post til at dække uforudsete udgifter. Når det kommer til betonarbejde, skal man ofte lave en kontrakt, der bliver justeret efter mængden til projektet. Men sørg uanset hvad for at få en indikation af prisen og den eventuelle maksimale afvigelse fra estimatet.
8. Husk at ansøge
At sætte en forskalling op vil ikke umiddelbart medføre ansøgningspligt. Men resten af projektet vil kunne kræve en byggetilladelse. Reglerne varierer fra kommune til kommune, og det betaler sig derfor at snakke med kommunen inden, for at du kender alle reglerne på området. Husk, at du skal have byggetilladelse, før du begynder at bygge. Uanset om projektet kræver ansøgning eller ej, skal du altid indsende en færdigattest til kommunen, når arbejdet er fuldført. Ændringen fra projektet skal nemlig tegnes ind i kommunens kortdata.
9. Følg med i aktuelle kampagner og tilbud
Er du tidligt ude, er det lettere at udnytte eventuelle kampagner og tilbud på materialer fra leverandører. På den måde kan du gøre projektet billigere. Det forudsætter dog, at du planlægger projektet i detaljen. Så ved du nøjagtigt, hvad du skal være på udkig efter. Dette er også noget, som vil være mere relevant for nogle projekter end andre.
10. Vælg de rigtige materialer og beton
Hvilken type beton, du skal vælge, afhænger af projektet. Vi anbefaler derfor, at du rådfører dig med en håndværker inden. I nogle tilfælde betaler det sig at bruge færdigarmeret beton, da du dermed slipper for at skulle lægge armeringsnet først. Andre gange vil det være nødvendigt - for eksempel, hvis du skal have lagt varmerør. Sørg også for, at forskallingen bygges i de rigtige materialer. Spånplader egner sig for eksempel dårligt, da vandet i betonen gør, at pladerne opløser sig. Filmbelagt krydsfiner er normalt at bruge, da de er glatte og desuden enklere at rengøre bagefter. Hvis du bygger forskalling i vandsugende materialer, er det vigtigt, at du fugter forskallingen godt, inden du støber.