Byg generationshus: 10 ting du skal vide

 

Et generationshus giver både sociale, praktiske og økonomiske fordele. Det gør det enkelt at holde kontakt med familien, samtidig med at man kan hjælpe hinanden med daglige gøremål. Dertil indebærer det, at man deler udgifterne, noget som kan gøre det lettere at finansiere byggeprojektet. Men at bo under samme tag med andre dele af familien indebærer også nogle unikke udfordringer. I denne artikel har vi samlet 10 tips, der kan gøre livet i et generationshus til en positiv oplevelse.

Bygge generationshus

Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge generationshus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

1. Sørg for en åben dialog

Når man skal bo under samme tag, er det vigtigt at have en fælles forståelse for, hvordan man skal forholde sig til hinanden. Det gælder blandt andet orden, vedligeholdelse og støjniveau. Et generationshus indebærer, at beboerne befinder sig på forskellige stadier i livet, noget som igen kan betyde forskellige præferencer. Hvis man sætter pris på ro og orden, kan det være krævende at dele både hus og have med en småbørnsfamilie. På samme måde kan det opleves som meget begrænsende, hvis naboen kræver et lavt støjniveau, mens man selv ønsker at arrangere fester og spille høj musik.

Før man går i gang med projektet, er det derfor helt afgørende at blive enige om, hvilke regler der skal gælde for boligen. Ved at kortlægge begrænsninger og krav, vil man opnå en fælles forståelse af, hvad det vil indebære at bo i samme hus. Når man er blevet enige om, hvilke forventninger man kan have til hinanden, har man et godt grundlag for at bo under samme tag.

2. Find ud af et gunstigt ejerforhold

Det er også vigtigt at blive enige om de økonomiske aspekter ved at bygge et generationshus. Findes der andre søskende, der vil opfatte deling af naboskabet som skæv fordeling af værdier i forhold til arv? Hvordan løser man det, den dag et medlem af den ældre generation går bort? Hvis det er andre, der skal arve, hvordan forholder de sig så til salg af boligen ved et dødsfald? Det er ikke alle, som har muligheden for at købe de andre ejere ud, og disse kan dermed blive tvunget til at flytte, hvis ikke ejerforholdet er afklaret på forhånd.

3. Benyt dig af dygtige håndværkere for at få et solidt byggeri

Når man skal bygge et nyt hus, er det vigtigt at engagere en entreprenør, der har den nødvendige kompetence og erfaring. Desværre findes der flere aktører, som prioriterer pris frem for kvalitet. Det kan for eksempel indebære at anvende ukvalificeret arbejdskraft eller dårlige materialer eller ikke at følge gældende regler og forskrifter. Derfor bør man være forsigtig, hvis man modtager tilbud, der er betydeligt lavere end de øvrige. Det vil være betydeligt billigere at investere i en dygtig entreprenør, fremfor at måtte udbedre eventuelle fejl som følge af dårligt håndværk. Vær derfor omhyggelig, når du vælger entreprenør.

Bygge.dk er en tjeneste, der forbinder boligejere med kvalitetssikrede entreprenører og håndværkere. Bygge.dk tjekker kreditvurderinger, godkendelser og referencer og forbinder dig med entreprenører, der er kvalificeret til at håndtere dit projekt. Kun firmaer der opretholder høj kvalitet og konkurrencedygtige priser over tid får lov til fortsat at være en del af platformen. Det er gratis at lægge din opgave op, og du vil modtage flere uforpligtende tilbud.

4. Indhent tilbud fra flere aktører for at sikre en konkurrencedygtig pris

For at være sikker på, at du modtager konkurrencedygtige priser, er det vigtigt at indhente tilbud fra flere entreprenører. Det er imidlertid ikke blot prisen, du bør undersøge, når du sammenligner tilbud. Se også på, hvad der er inkluderet i prisen. Variationer i pris kan skyldes, at tilbuddene inkluderer forskelligt arbejde. Hvorvidt tilbuddene har forskelligt indhold afhænger ofte af, hvor detaljeret projektbeskrivelsen er. En detaljeret beskrivelse giver entreprenøren et klart billede af, hvad der skal bygges, og gør det dermed lettere at udarbejde et realistisk tilbud. Man bør også være opmærksom på tidsperspektivet. Ved at diskutere projektet med entreprenøren kan du finde ud af, om firmaet har kapacitet til at udføre det arbejde, der kræves.

5. Skriv gode kontrakter

Når man skriver kontrakt med entreprenøren, bør man være omhyggelig i projektbeskrivelsen. Begge parter drager fordel af en omhyggeligt udarbejdet kontrakt. Ved at have en fælles forståelse for arbejdet der skal udføres, reducerer man risikoen for uenigheder og misforståelser undervejs i projektet. En præcis beskrivelse gør det også lettere for entreprenøren at vurdere både pris og tidsforbrug. Det er smart at aftale på forhånd, hvad man gør, hvis der opstår uforudsete problemer undervejs som forsinkelser fra leverandøren eller dårligt vejr, der gør det vanskeligt at arbejde udendørs. Hvis der opstår ændringer undervejs i processen, bør man opdatere kontrakten løbende.

For at få et resultat alle er tilfredse med, er det afgørende med gode aftaler. Ikke blot med håndværkerne, men også mellem generationerne.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge generationshus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

6. Find den rigtige entrepriseløsning

Der er mange fagområder involveret, når man skal bygge et generationshus. Hvis man ikke har erfaring fra lignende projekter, kan det virke overvældende at skulle koordinere og lede sådan en process. Så kan det betale sig at organisere projektet som en totalentreprise (arkitekt og udførende fag under samme kontrakt) eller hovedentreprise (arkitekt under egen kontrakt, men alle udførende fag under samme kontrakt). Hovedentreprenøren er da ansvarlig for at indhente den nødvendige arbejdskraft, og koordinere arbejdet mellem de forskellige fagområder. Hovedentreprenøren, som regel en tømrervirksomhed, indhenter underentreprenører på de fagområder, de ikke selv har kompetence på. Ofte vil virksomheden tage en avance på 10-15 % i administrationsgebyr. Dette kan imidlertid være en fornuftig investering, da en entreprenør kan gennemføre projektet hurtigt og effektivt. Derudover slipper man for et omfattende og krævende koordineringsarbejde. Totalentreprise/delentreprise gør også ansvarsfordelingen nemmere.

7. Færdighus vs. arkitekttegnet

Som et tidligt trin i processen bør man bestemme sig for, om man ønsker et færdighus eller om man vil bygge et arkitekttegnet hus.

Færdighuse er hurtige at opføre og er normalt noget billigere end arkitekttegnede huse. At udføre et arkitekttegnet hus fra bunden af, vil imidlertid kunne give huset et tydeligere særpræg, og du har større mulighed for at tilpasse boligen ud fra omgivelserne på grunden.

8. Sørg for byggetilladelse, før du går igang med arbejdet

At bygge et generationshus vil altid være underlagt ansøgningspligt. Derfor er det vigtigt ikke at påbegynde byggeriet, før man har tilladelse fra kommunen. På et projekt af denne størrelse, vil man ofte ikke selv ansøge. I stedet kan man engagere en ansvarshavende ansøger, der forbereder og indsender ansøgningen til kommunen. Hvis en arkitekt har tegnet huset, vil denne ofte stå som ansvarlig ansøger. Reglerne og kravene, man skal opfylde for at få godkendt tilladelse, kan variere en del fra kommune til kommune. Dette er noget, den ansvarshavende ansøger vil have overblik over.

9. Vær omhyggelig med budget og tidsplan

Et vellykket byggeprojekt forudsætter, at du har finansieringen i orden. Et detaljeret budget giver dig et godt overblik over udgifterne, samtidigt med at du er bedre forberedt på eventuelle uforudsete udgifter. Deler man budgettet op i separate poster for hvert fagområde, er man godt rustet og kan hurtigt opdage, hvis noget bliver dyrere end først antaget. Af samme årsag burde man også dele tidsplanen op i mindre dele. Det kan være klogt at inkludere entreprenøren, når man lægger budget og tidsplan. En fagperson vil ofte have bred viden om, hvor lang tid de forskellige opgaver vil tage og hvor meget de vil koste.

10. Hav en god dialog med entreprenøren og banken

For at opretholde et godt overblik i gennem projektet, kan det betale sig at have en aktiv dialog med entreprenøren og med banken, der udsteder byggelånet. Ved at holde sig opdateret på arbejdets fremskridt, kan man også opdage eventuelle misforståelser i processen. Det bliver også lettere at tage stilling til uforudsete problemer, hvilket kan forhindre forsinkelser. Med omhyggelig opfølgning og gode aftaler, både med entreprenøren og resten af familien, kan et generationshus blive den optimale løsning.

Har I bestemt jer for at få bygget et generationshus, er det helt afgørende at finde en entreprenør med relevant erfaring og kompetence. I Bygge.dk har vi samlet kvalitetssikrede entreprenører på ét sted, så det er let for dig at vælge fagfolk til dit projekt. Vi har tjekket referencer, kreditvurdering og godkendelser på alle firmaer, der får adgang til platformen, og vi overvåger dette løbende. Kun firmaer, der opretholder høj kvalitet og konkurrencedygtige priser over tid, får fortsat lov til at være en del af platformen. Det er gratis at lægge opgaver op, og du vil modtage flere uforpligtende tilbud.

Få 3 gratis tilbud >

Bygge generationshus? Få 3 tilbud

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Det tager kun et minut og er helt uforpligtende

Få 3 tilbud >

Flere artikler:

Kom i gang

Find fagfolk til byggeri og renovering. Modtag flere uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt.